Stillingsbeskrivelser

 top

Hos Submarine kan vi tilbyde følgende stillinger:  

 

Servicemedarbejder

Teamleder

Sous Chef

Manager Trainee

 

 

Servicemedarbejder

 

Det er vigtigt, at du som ung får en god start på arbejdsmarkedet. Hos os er oplæringen sat i system og vores vigtigste prioritet er at tage godt imod dig som ny medarbejder, og få dig til at føle dig "hjemme". 

Som ny ung medarbejder får du din egen kontaktperson/mentor, som tager sig af din praktiske oplæring og hjælper dig med de mange spørgsmål der er, når man som ung får sit første fritidsjob.

Herunder kan du læse mere om jobbet som servicemedarbejder:


På Submarine er vi meget opsat på at yde en god kundeservice, derfor har vi valgt at fokusere på kundebetjening og tilberedning af sandwiches i oplæringen af nye servicemedarbejdere.

 

Som nyansat bliver du først oplært i opfyldning, tilberedning af råvarer og andet forefaldende. Det betyder, at du får en god allround viden om arbejdet i Submarine. Det er en god start for dig, når du skal oplæres i at lave sandwiches til vore kunder.

 

De første arbejdsdage har du altid en erfaren medarbejder ved din side, klar til at hjælpe dig.

 

En servicemedarbejders arbejdsopgaver er kundebetjening, tilberedning af sandwiches, tilberedning af grøntsager, opfyldning og oprydning, rengøring.

 

Gode samarbejdsevner, engagement og et positivt og åbent sind er gode egenskaber at have i jobbet som servicemedarbejder.

 

En servicemedarbejder kan både arbejde fuldtid (25-37 timer) og deltid (f.eks efter skole og hveranden weekend, ca. 8-10 timer pr. uge).

 

En servicemedarbejder er typisk 15-17 år. Løn efter kvalifikationer (mellem kr. 60-65 i timen)

 

Er du interesseret i at søge en stilling som servicemedarbejder, så kan du downloade et ansøgningsskema eller hente et i butikken. Det er altid en god ide at aflevere ansøgningen personligt, og gerne vedlagt foto. Du er også velkommen til at sende din ansøgning til ansoegning@subsonline.dk

 

 

Teamleder

 

Teamlederen udfører de samme arbejdsopgaver som servicemedarbejderen, og har derudover medansvaret for at tingene glider som de skal, og at der er et godt samarbejde imellem de medarbejdere der er på vagt.

 

Ydermere har man ansvaret for bagning af brød og boller løbende gennem dagen. Enkelte teamledere er medansvarlige for varebestillinger og oplæring af nye medarbejdere. Dette gælder for de teamledere, der er ansat i en fuldtidsstilling. Fuldtidsansatte teamledere har endvidere ansvaret for restaurantens daglige drift i tæt samarbejde med manageren. Overblik, disciplin, engagement og holdånd er nøgleord i jobbet som teamleder. 

 

Nogle teamledere er begyndt som servicemedarbejder, og har derfor en del erfaring og viden om virksomheden og hvad den står for. 

Erfaring er en fordel, men absolut ikke et must, idet man som Teamleder får en grundig og alsidig oplæring i de ovennævnte opgaver. Det får man uanset om man er startet som servicemedarbejder i virksomheden, eller om man starter direkte som teamleder.

 

En teamleders fornemmeste opgave er at gå forrest med et godt eksempel, og være medvirkende til et godt og positivt arbejdsmiljø. 

 

Teamlederen har mulighed for at deltage i både interne og eksterne kursustilbud.

En teamleder kan både arbejde fuldtid (37 timer) og deltid (f.eks studiejob ca. 10-15 timer pr. uge). En teamleder skal være minimum 18 år. Løn efter kvalifikationer.

 

Er du interesseret i en stilling som teamleder, skal du aflevere en skriftlig ansøgning vedlagt relevante papirer og foto i restauranten eller maile den til ansoegning@subsonline.dk

 

 

 

Sous Chef


Erfaring indenfor detail eller restauration er et plus. Er du smilende og positiv, og er du interesseret i en fast stilling med gode udviklingsmuligheder, både fagligt og personligt, så glæder vi os til at høre fra dig.

 

Bemærk venligst at du ikke behøver erfaring indenfor restaurationsbranchen, da du vil blive undervist i fødevaresikkerhed, kvalitetskontrol og fødevarekendskab mm. Det vigstigste er, at du har erfaring fra et andet ledelsesjob, gerne indenfor salg/detail, idet vi på Submarine ser kundeservice som en af de vigtigste kvaliteter sammen med ledererfaring.

 

Som Sous Chef bruger du meget tid i restauranten. Her har du fokus på at løse de daglige opgaver. Du har den gode relation til kunderne og sammen med teamet i butikken, sikrer du, at kunderne altid møder en flot og indbydende restaurant.

 

Dine opgaver og ansvarsområder:

  • Du er managerens højre hånd og stedfortræder.
  • Du har medansvaret for restaurantens drift og den praktiske ledelse i butikken.
  • Du kan motivere, coache og følge op, så alle medarbejdere yder deres bedste.
  • Du har gode samarbejdsevner, og fokus på planlægning og prioritering.
  • Du har allerede ledererfaring, og er vant til at anvende IT. 

Vi tilbyder:

  • En veletabeleret restaurant med et godt og positivt arbejdsmiljø.
  • Et stærkt sammenhold.
  • En restaurant i udvikling, som du kan være med til at præge i samarbejde med manageren.
  • Mulighed for intern og ekstern videreuddannelse.
  • Drømmer du om at få din egen cafe/restaurant, så lad os finde ud af om det er et mål, vi kan nå i fællesskab.

 

En Sous Chef er ansat på fuldtid (37 timer) eller efter behov.

Vagterne er fortrinsvis dagvagter. Men der er også enkelte aftenvagter og weekendvagter.

Løn efter kvalifikationer. Tiltrædelse efter aftale.

 

Er du interesseret i en stilling som Sous Chef, skal du aflevere en skriftlig ansøgning vedlagt relevante papirer og foto i restauranten eller maile den til ansoegning@subsonline.dk. Du er også velkommen til at aflevere en videoansøgning. 

Ansøgningsfrist: 1. februar 2017.

 

 

 

 

Manager Trainee

Er du interesseret i en stilling som Manager Trainee, så skriv til LH@subsonline.dk

 

Til toppen